
Hvorfor bruge HvadTjenerEn.dk?
HvadTjenerEn.dk er lavet med det formål at samle forskellige lønstatistikker, og dermed oplyse omkring lønniveauet for en given uddannelse/stilling. Løn er desværre blevet et tabu. Derfor kan det være svært at finde ud af hvad ens kolleger får i løn. Denne side sætter fokus på at give et fingerpeg omkring dette.
HvadTjenerEn.dk – Kilder
HvadTjenerEn.dk bruger primært seks forskellige kilder: uddannelsesguiden, uddannelseszoom, Cepos, Jobindex, Lonstatistik og fagforeninger/A-Kasser. De tre første kilder bruger data direkte fra Danmarks Statistik, og vurderes derfor som mest pålidelige, og ikke påvirkes af menneskelige fejl. Andre kilder som Jobindex, baserer deres lønresultater på de CV’er som ligger i databasen, og altså er udfyldt at personerne selv. Også Lonstatistik.dk er udfyldt at folk selv, hvor spørgsmålet om løn kan misforstås og derfor større risiko for forkert udfyldte oplysninger. Sidst benyttes af Fagforeninger / A-Kasser, da de ofte har lavet statistik på baggrund af deres medlemmer.
Uddannelsesguiden

Uddannelsesguidens løndata kommer fra Danmarks Statistik, og er gennemsnittet af nettolønnen inkl. pension, tillæg og værdi af personalegoder. Her måles der på lønnen for nyuddannede.
Uddannelseszoom

Uddannelseszooms løndata kommer fra Danmarks Statistik, og er medianen af nettolønnen inkl. pension. Her måles der på lønnen for nyuddannede og 10 år efter færdiggørelse af studiet.
Tænketank -Cepos

Cepos løndata kommer fra Danmarks statistik, og medtager alt indtægt fra den givne periode. Cepos har forskellige statistikker fra forskellige år. Disse indeholder forskellige information. Der bruges både median og gennemsnit i alle versioner.
Jobindex

Jobindex basere deres lønresultater på de CV’er som ligger i deres databasen. Tallene er opgjort inkl. pension.
Lonstatistik.dk

Lonstatistik er en hjemmeside, hvor alle kan skrive hvad de arbejder med og hvad de tjener. Her udfyldes lønnen inkl. pension.
Fagforeninger

Fagforeninger og A-Kasser er gode at bruge til enkelte fagklasser. Her er der oftes forskellige lønstatistikker/lønberegner tilknyttet.
Om mig
Mit navn er Martin, og jeg elsker tal og statistik, hvilket lægger til grund for denne hjemmeside. Jeg har en kandidatgrad i matematik-økonomi med stor vægt på statistik. Dette trækker jeg på i grundigheden af denne side. Min interesse for at lave denne side, kommer udelukkende af min interesse for at oplyse omkring lønniveauet i erhverv og uddannelser.
Jeg bor i Århus med min kæreste, og arbejder til dagligt med statistikker og tal.
For feedback kan nedenstående kontaktformular benyttes.
Da siden ikke er sendt igennem professionel korrekturlæsning, vil rettelser til sproglige fejl og mangler også blive taget glædeligt imod.